Reklamationer
Eventuelle reklamationer over leverede materialer, produkter eller serviceydelser, herunder over forsinket eller mangelfuld levering, skal ske skriftligt inden 8 dage fra fakturadato.
Sælgers ansvar ved forsinkelse
Opstår der forsinkelse eller umuliggøres levering som følge af omstændigheder, herunder bl.a. strejke, lockout, brandskade, mangel på transportmidler, mangel ved eller forsinkelse på ydelser fra underleverandør, som ikke kan tilregnes sælger og som var sælger ubekendt på tidspunktet for ordrebekræftelse, er sælger uden ansvar for købers eventuelle afledte tab.
Eventuelle forsinkelser berettiger ikke køber til at annullere handelen, medmindre forsinkelsen varer ud over 4 uger.
Sælgers ansvar for mangler
Eventuelle fejl og mangler ved produktet, som skyldes materiale- eller fabrikationsfejl, erstattes i 2 år efter levering. Denne ret omfatter udelukkende ombytning af defekte komponenter og reservedele og kun i det omfang som sælger bliver kompenseret fra producenten.
Herudover påtager sælger sig ingen form for ansvar eller garanti for de leverede varer. Sælger hæfter således ej heller for fejl og mangler eller farlige egenskaber ved de leverede varer, og køber er indforstået med, at varerne overtages, som de er og forefindes ved levering.
Sælger er aldrig ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andre økonomiske konsekvenstab.
Begrænsningerne i sælgers ansvar gælder dog ikke, hvis denne har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed, da gælder dansk rets almindelige regler om erstatning i kontraktforhold.
Sælgers produktansvar
Sælger er ikke ansvarlig for skade forvoldt af produktet på andre erhvervsmæssige formuegoder, mens køber har produktet i sin besiddelse eller for skade, forårsaget af produktet efter at det af køber er indføjet som en del af fast ejendom eller løsøre eller forårsaget af det produkt, hvori sælgers produkt nu er indføjet. Pålægges sælger ansvar for sådanne skader overfor tredjemand, skal køber holde sælger skadesløs i den udstrækning, at forholdet ikke er omfattet af sidste linje i dette kapitel.
Sælger er aldrig ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andre økonomiske konsekvenstab.
Begrænsningerne i sælgers ansvar gælder dog ikke, hvis denne har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed, da gælder dansk rets almindelige regler om erstatning i kontraktforhold.
Persondata
Truck Parts behandler alle persondata fortroligt og disse er udelukkende til intern brug. Afmelding af nyhedsmail sker ved henvendelse derom.
Lovvalg og værneting
Medmindre andet er aftalt, afgøres alle retsspørgsmål, der måtte udspringe af den mellem
sælger og køber indgåede aftale, efter dansk ret og ved Retten i 1. instans.